Mit navn er Marianne, jeg er indehaver af Storch-attitude i Aalborg
Jeg åbnede min første frisørsalon i min barndomsby Hjallerup i 1997, hvor jeg med stor succes har klippet, farvet, og vejledt adskillige kunder igennem årerne. I 2018 åbnede jeg min hyggelige salon i Aalborg centrum.
Jeg tager altid imod mine gæster med højt humør, og salonen emmer af god og positiv stemning. Jeg har masser af erfaring at dele ud af. Trods mine mange års erfaring har jeg bestemt ikke mistet interessen for faget. Tværtimod! Jeg tager gerne på kurser i udlandet 1-2 gange om året, for mode og hår er en livsstil, jeg elsker.
Netop derfor bruger jeg også al min fritid på at følge med i hvad der rører sig indenfor mode, hår, make-up, tøj, sko osv. Hos mig er der altid mulighed for en kreativ løsning på eventuelle hårkriser- altid med højt humør og smil på læben.
Jeg er specialiseret i at arbejde med krøllet hår og ved præcis, hvordan man fremhæver og plejer dine naturlige krøller, så de ser bedst ud.
Jeg holder mig altid ajour med de nyeste trends inden for klipning, så du kan få en moderne og stilfuld frisure. Hos mig får du ikke bare en klipning, men også professionel rådgivning om, hvordan du bedst plejer og styler dit hår derhjemme.
Min salon er beliggende på Vesterbro i centrum af Aalborg, med masser af personlighed og højt humør. Det er en salon, der skiller sig ud fra mængden med sin hyggelige og indbydende atmosfære. Jeg har en miljøvenlig tilgang og tænker på miljøet i alle aspekter af min salon.